Riversii er et højt løvfældende træ med en kuppelformet krone. Blodbøg træ har fået sit navn på grund af det mørke løv, som har flotte purpurrøde, næsten sorte, blade, der i efteråret bliver bronzefarvet. Bladene er let bølget og har tydelige årer, som sammen med det mørkerøde løv giver et flot udtryk.

Med blodbøgen er man garanteret den rigtige røde farve da de er podet, i modsætning til rødbøgen som er frøformeret. Blodbøgen danner sine røde farver ved hjælp af sollyset, og hvis den ikke har fået sollys på bladende vil den være mere grønlig.

Plant træet i almindelig næringsrig havejord på en solrig plads. Træet trives både i sol og skygge, dog bliver den mest dyb rød på en lys placering. Riversii vil give en god kontrast til havens andre grønne planter og hermed give et flot farvespil.

Forskelle mellem den grønne og den røde bøg

Den røde bøg (Fagus sylvatica ‘Atropurpurea’) er en kultivar (eller dyrket form) af den grønne bøg (Fagus sylvatica). Sidstnævnte kan også beundres i naturen i Holland. Hvis du nogensinde har gået i skoven, har du sikkert set dem der. Under disse forhold kan et bøgetræ blive enormt, endda højere end fyrre meter. Hvis du bruger dem i hækken, vil rodsystemet på Fagus sylvatica forblive noget mindre. Som følge heraf vokser bøgehækken ikke så højt. Regelmæssig beskæring af din bøgehæk sikrer også, at hækken beholder sine blade. Selvom disse blade bliver brune om efteråret, falder de ikke af planten før foråret for at gøre plads til nye.

Desuden er der faktisk ikke så mange forskelle på den grønne og den røde bøg. Farven på bladene er selvfølgelig en klar forskel, men ellers er disse hækplanter nogenlunde identiske. De kan lide at vokse i tør jord. Har du tør sandjord i haven? Så kan disse bøgesorter godt klare det. De bør dog ikke plantes i fugtig eller våd jord over gennemsnittet. Har du det i din have og stadig gerne vil have en hæk, der minder om bøgehækken, anbefaler vi avnbøgen (Carpinus betulus). Den taber dog flere blade end en “rigtig” bøgehæk